Handyman/vicevært

– Praktiske hænder til leje

Du kender sikkert situationen: To pærer er sprunget i receptionen, gæstetoilettet løber, og tavlen i mødelokalet hænger skævt. Men ingen har tid til at ordne det. Ikke fordi det tager lang tid, men fordi alle har andre opgaver at passe. Det er her, at vores handyman kommer ind i billedet.

Hos mj service as har vi skruet hænderne ordentligt på og er vant til at tage fat uanset om det drejer sig om erhvervsrengøring, vinduepudsning, planteservice eller hverdagsting som en handyman/vicevært kan fixe.

Vi fikser jeres dryppende vandhane, skifter blinkende pærer eller lysstofrør, reparerer hæve/sænkebordet og hjælper med nedpakning og interne flytninger. Altså alle de ting, som I ellers ville have haft en gammeldags vicevært til at ordne for jer.

Få en hjælpende hånd eller 10

Forskellen er, at I ikke blot får én vicevært, men alle dem, I har behov for, præcis når I har behov for dem. Og at I får adgang til alle de maskiner, der skal til. I får den hjælp der er behov for i forbindelse med større opgaver, eller en fast handyman der kommer med en aftalt frekvens, så tingene altid er i orden hos jer. I får tilknyttet et fast team, som ved, hvordan I gerne vil have gjort tingene.

Få fikset de praktiske småopgaver

For os er ingen opgave for lille eller for ubetydelig. Vi tager os af alle de små praktiske opgaver, og det kan blandt andet være opgaver som:

  • Ophængning af lamper og hylder.
  • Ophængning af billeder, whiteboards, spejle.
  • Ophængning af rullegardiner og persienner.
  • Mindre VVS arbejder.
  • Udskiftning af blandingsbatterier og håndvask.
  • Montering af sæbedispenser, papirhåndklædeholdere, osv.
  • Installation (udskiftning) af vaskemaskiner, tørretumbler, komfurer, køleskabe.
  • El-arbejde, udskiftning af kontakter, afbrydere og lyskilder (pærer og lysstofrør).
  • Udskiftning af emhætte og ventilator.
  • Udskiftning af køkkenskabe og bordplader.
  • Samling, reparation og flytning af møbler.
  • Fuglerede (diverse ledninger) under skrivebord strippes op.
  • Mindre malearbejde.
  • Diverse reparationer og vedligehold.
  • Montering af lister.
  • Udplantning i krukker.
  • Kørsel til genbrugspladsen.
Abonnement eller forbrugsaftale?

Alt efter jeres behov kan vi sammensætte en abonnementsordning, hvor vi kommer forbi med faste mellemrum, for eksempel én gang om ugen. Eller en forbrugsaftale, hvor I kan ringe efter handymanden, når I har brug for nogle med lidt ekstra praktisk sans.

Er I mere til en kombination, finder vi naturligvis også ud af det. Uanset hvad I vælger, skal vi nok sørge for, at I får mere tid til at gøre det, I er bedst til: Jeres eget arbejde.

MJS 055
MJS 088

Vil du vide mere?

For at få afklaret netop jeres behov tager vi altid en snak med jer, inden vi starter samarbejdet. Målet er at diskutere de store linjer og de små detaljer, så vi bliver helt klare på, hvordan I gerne vil have gjort tingene.