· Desinficering ·

5 ting du skal vide om desinficering på kontoret og i institutionen

Desinficering, overfladedesinfektion, hygiejne eller corona-rengøring?

Kært barn har som bekendt mange navne, men der er ikke tvivl om at uanset hvad, så er øget fokus på hygiejne og rengøring kommet for at blive. Det gælder i hjemmet, på arbejdspladserne og ude i samfundet generelt.

Derfor har vi samlet nogle af de erfaringer vi har gjort os gennem Coronaperioden i 2020 og 2021.

5 ting du skal vide om desinficering er en guide for dig, der er ansvarlig for rengøring i din virksomhed. Når vi er ude for at foretage daglig rengøring og hovedrengøring i virksomheder rundt om i Danmark får vi tit spørgsmål til desinficering eller hygiejne rengøring. Det er selvfølgelig blevet mere udtalt efter marts 2020 hvor coronavirus også indtog Danmark. 

Vi har valgt de 5 vigtigste punkter omkring desinficering og samlet dem i denne guide. Vi håber det kan hjælpe dig med at få bedre klarhed over desinficering/hygiejne rengøring/corona rengrøring eller hvad I kalder det hos jer.

1. Hvad er desinficering?

Desinficering er rengøring med midler, der har en desinficerende virkning.

De er oftest alkohol/ethanol baserede, og dette bevirker, at de rengjorte overflader er renset for eventuelle bakterier og vira, der kan være smittebærende.

Desinficering er altså en forebyggende uskadeliggørelse af smittestof ved hjælp af kemiske midler, varmebehandling eller andet. Det slår bakterier og virus ihjel.

Ved at bruge et desinficerende produkt, så sikrer du at kontaktpunkter, lokaler, overflader, inventar, arbejdsredskaber, udstyr med videre er ordentligt rengjort og desinficeret, så der ikke opstår risiko for vækst af bakterier.

Ved en almindelig rengøring fjerner man snavs, fedt og en mængde af de uønskede bakterier men reelt set risikerer du at skubbe uønskede bakterier rundt på overfladerne og ikke få dem helt fjernet og dræbt.

Derfor er der specielle situationer, som under coronaudbruddet, hvor desinficering skal inkluderes i den daglige rengøring.

2. Hvor bruges desinficering?

Desinfektionsmidler kan bruges alle steder hvor standarden for hygiejne skal være høj.

Det er især i sundhedssektoren, plejesektoren, på kontorer, i skoler og institutioner, rengøringsbranchen, levnedsmiddelindustrien og andre steder, hvor der skal være høje standarder for hygiejnen. Det er ofte steder hvor mange mennesker samles dagligt og kommer i berøring med overflader etc. 

Det der skal desinficeres, er alle ting og steder hvor bakterier og vira kan blive afsat, specielt kontaktpunkter og overflader, der berøres af mange, som eksempelvis håndtag, gelændre, kontakter, trykknapper, tastaturer, mus, terminaler, armlæn, bordkanter, legetøj, redskaber, vandhaner, toiletter m.m. Hyppig rengøring af kontaktpunkter er derfor særligt vigtigt.

Derudover vil vi også nævne møbler i lokaler, inventar, legetøj, udstyr, maskiner. 

3. Hvilke midler er bedst at bruge til desinficering?

Et desinfektionsmiddel bør efter sundhedsmyndighedernes retningslinjer have en alkohol % på minimum 70% for at have en tilfredsstillende virkning. Godkendt til desinfektion er ethanolsprit 70-85% og visse klorholdige produkter.

Til desinficering skal man bruge egnede rengøringsmidler, i forhold til emnet der skal rengøres. 

Desinfektionsmidler skal anvendes med forsigtighed. Læs altid etiket og brugsanvisning, før produktet tages i brug. I nogle tilfælde skal der bruges handsker og åndedrætsværn. Det står på midlerne hvilke forholdsregler du bør tage. Der er også krav til opbevaring af midlerne.

4. Hvordan desinficerer man overflader?

Desinfektion er en proces, der uskadeliggør bakterier, colibakterier, mikroorganismer og vira, så du får et arbejds- eller virksomhedsmiljø hvor der er minimal risiko for spredning af bakterier. 

Alle desinfektionsmidler skal have en såkaldt minimums kontakttid, og generelt er det sådan at jo længere virketid des flere bakterier dræbes der.

Der er dog forskel på de aktive stoffers virketid. For at gøre det på den rigtige måde, anbefaler vi at du altid læser produktets brugsanvisning. 

Vær også opmærksom på, at et desinfektionsmiddel kan have en lettere udtørrende og affedtende effekt på mange overflader.

Som rengøringsselskab har vi stor erfaring med hvilke midler der skal bruges på et givent emne, og ikke mindst hvordan dette skal påføres. Spørg gerne ind til dette hos vores serviceledere.

5. Desinficering/hygiejne rengøring nedbringer antallet af sygedage

I realiteten bør du bruge desinfektionsmiddel alle steder, både på arbejdspladsen og i hjemmet, da flere studier har vist, at god hygiejne – hvilket inkluderer regelmæssig desinficering – nedbringer antallet af sygedage blandt børn såvel som voksne.

Især på arbejdspladsen kan god hygiejne blandt de ansatte medvirke til at undgå smitte og sygdom. Lav eventuelt en guide, der fortæller dine kolleger hvad god hygiejne er på jeres arbejdsplads og hjælp til med at have spritstationer, renseservietter og andet stående så det er nemt at komme til og bruge i det daglige.

Øget håndhygiejne har en stor betydning for sygefravær, idet hænderne er meget centrale i overførslen af bakterier og smitte med sygdom. Det er dokumenteret, at en god håndhygiejne er den mest effektive måde at forhindre smitte blandt kolleger og venner eller familie.

Det er derfor en god ide at opprioritere en god håndhygiejne. Dette gøres nemmest ved hyppig håndvask og regelmæssig desinfektion af hænderne ved hjælp af for eksempel håndsprit.

Jeg håber at du kan bruge denne guide i dit arbejde med daglig rengøring i din virksomhed, så du sikrer et rent og desinficeret miljø for dine kolleger at arbejde og opholde sig i.

 

Med venlig hilsen

Carsten Lund Larsen
Kundechef

 

Vi tilbyder

Erhvervsrengøring

MJ Service er specialister i erhvervsrengøring fx til kontor, lager, industri, skoler, lufthavne, konferencecentre, hoteller mv. 

vinduespolering

Rene ruder giver dagligt velvære for dine medabejdere, og sender et vigtigt signal til dine kunder. Lad os sætte vinduespudsningen i system.

handyman · vicevært

Koncentrér jer om jeres kerneforretning og lad os om alt det praktiske. Vi leverer handyman’en, viceværten, reolmontøren, bordsamleren o.m.a.

planteservice

Jeres planter skal passes, men hvis ansvar er det nu lige? Giv os et ring, så kommer der hurtigt styr på det grønne og en hel del mere.

ejendomsservice

MJ Service sætter en ære i at komme jeres behov i møde. Spørg os om alt fra vand- og varme til snerydning og træbeskæring.

Svanemærket rengøring

Hos MJ Service er vi stolte af at ligge forrest i feltet, når det gælder rengøring med et minimum af miljøpåvirkning.

Firmarengøring med mere

Fleksibel erhvervsrengøring

Ingen virksomheder er ens. Derfor er vores løsninger det heller ikke. Vi tilpasser os de krav, som passer jer bedst. Sådan har vi arbejdet, siden MJ Service så dagens lys i Roskilde tilbage i 1984.

Dialogbaseret service

Erhvervsrengøring er en tillidssag. Vi tager jeres specifikke ønsker alvorligt, og vi tilpasser gerne vores service fra dag til dag, så I altid opnår de resultater, der gør en forskel for jer.

Tilfredse kunder

Hos MJ Service samler vi på tilfredse kunder. Og fordi vi udelukkende arbejder med erhvervsrengøring tænker vi vores løsninger helt igennem, så selv vores kunders kunder kan mærke vores rengøring.​

Få et tilbud

Skal vi ringe sammen om jeres muligheder hos os?